Forside

En nøgleharpe er et strygeinstrument, der betjenes med en bue, og hvis strenge afkortes ved tangenter (nøgler). I sin moderne form stammer nøgleharpen primært fra Sverige. Den ligner i udseende en fele eller en violin, men er større, og den bruger tangenter, der aktiveres af tangenter/"taster" langs halsen til at ændre tonehøjden under spil – på samme måde som en drejelire. Tangenterne glider ind under strengene, og de tilhørende anslag er sat vinkelret på tangenterne og rækker op over strengene. Når en tangent trykkes ned, presses anslaget mod den tilsvarende streng, omtrent som et bånd, og forkorter strengens svingende længde til dette punkt, hvilket ændrer strengens tonehøjde. Man spiller den primært under armen og bærer den i en rem over skulderen, mens man stryger med buen med den arm, der hænger ud over instrumentet.

Instrumentets oprindelse er ukendt, men dets historiske forankring og moderne udvikling er langt større i Sverige end i andre lande. Mange tidlige historiske afbildninger af instrumentet findes i Sverige, hvor den tidligste sandsynlige fremstilling findes på et relief på en kirkebue/portal fra 1300-tallet. Selv om instrumentet historisk set ikke var særligt udbredt i Sverige, hvor violinen i højere grad blev brugt blandt spillemænd, blev nøgleharpen i 1600-tallet et populært folkeinstrument i Uppland. Dette førte siden til, at instrumentet blev udbredt og populariseret i resten af landet i de følgende århundreder. I 1800-tallet var den blevet et "fornemt" instrument, som blev spillet ved koncerter i Stockholm, og i begyndelsen af 1900-tallet var den blevet et arketypisk instrument i svensk folkemusik. I dag betragtes den af mange som Sveriges egentlige nationale instrument. Den ældste bevarede nøgleharpe er dateret til 1526 og indgår i Zornsamlingerne i Mora.

Ud over Sverige findes tidlige afbildninger af nøgleharper også i Danmark, Tyskland og Italien. Den tidligste af disse findes i en fresko fra 1408 af Taddeo di Bartolo i kapellet ved Palazzo Pubblico i Siena i Italien, som viser en engel, der spiller på en "tangent-viola". I nyere tid har der været et pres fra instrumentmagere og lignende for at skabe rekonstruktioner af disse ældre afbildninger af nøgleharper, i retning af rekonstruktionsarkæologi, men også nye instrumenter baseret på nøgleharpens koncept om et strøget instrument med tangenter. (Læs mere..)

Mere om Ugens artikel • Arkiv

Hangzhou er administrasjonssenter og den største byen i Zhejiang-provinsen aust i Kina. Han ligg 180 km sørvest for Shanghai. Byen er kjend for å ligge vakkert til ved innsjøen Xihu (‘Vestsjøen’). Innsjøen renn ned i elva Qiangtang, som tømmer seg i Hangzhoubukta.

Hangzhou var hovudstad for kongedømmet Wu Yue (904-978), og under Det sørlege Song-dynastiet (1127-1279). Han fekk ei viktig stilling som sørleg endepunkt for Keisarkanalen. Fram til 1862, då byen nærast vart fullstendig øydelagd under Taipingopprøret, var Hangzhou rekna for å vere ein av dei vakraste byane i Aust-Asia. Les meir …