Få styr på køreprøven

Vejen til friheden bag rattet

Book teoriprøve eller praktisk prøve

Du kan selv bestille dine prøver eller give en anden person fuldmagt til at gøre det for dig. Det kan f.eks. være din kørelærer eller en anden person over 18 år. 

Har du fået fuldmagt, kan du på samme måde booke på vegne af en anden.
Se, hvordan du giver eller modtager fuldmagt  længere nede på siden.

Borgerservice frigiver til prøven og sikrer dermed, at den rette prøve kan bookes på det rette tidspunkt i forløbet. Kravene til køreuddannelsen skal være opfyldt, før det er muligt at gå til prøve. Kravene er de samme, uanset hvem der booker.

Klar til at booke?

Klik nedenfor og log ind med MitID. Her vælger du prøvested og tidspunkt og betaler prøvegebyret.

Book teoriprøve eller praktisk prøve

Se, hvordan du booker gennem en instruktionsvideo

Det skal være på plads

1. Teoriprøve
Du kan booke prøven, når din ansøgning er godkendt, og du har fået et brev i Digital Post. Du kan gå til teoriprøve, når du har gennemført minimumsmodulerne for den køretøjskategori, du tager kørekort til.

2. Praktisk prøve
Når du har bestået din teoriprøve, kan du booke praktisk prøve. Du kan gå til praktisk prøve, når du har gennemført alle de obligatoriske teoretiske og praktiske lektioner.

3. Underskrevne modulplaner
Til teoriprøven og praktisk prøve skal du medbringe de underskrevne modulplaner, der dækker den pågældende prøve. De dokumenterer, at undervisningen er gennemført, og at kørelæreren har vurderet, at kravene til prøven er opfyldt. Det gør sig ikke gældende, hvis du ombytter eller generhverver dit kørekort.

4. Skolevogn (herunder skolemotorcykel) til praktisk prøve
Booker du selv praktisk prøve, skal du sikre, at en skolevogn eller skolemotorcykel er til rådighed. Det gælder også, hvis en anden end din kørelærer booker for dig. Aftal derfor med din kørelærer, at skolevognen eller skolemotorcyklen er til rådighed til prøven. 

Opmærksomhedspunkt ved anvendelse af MobilePay til betaling af prøvegebyr: 

Hvis du i forbindelse med booking af din køreprøve betaler prøvegebyret via MobilePay, skal du i MinKøreprøve vente med at klikke væk fra betalingssiden, indtil betalingen er gennemført i MobilePay. Hvis du klikker væk fra betalingssiden til en anden side i MinKøreprøve, inden betalingen er gennemført i MobilePay, risikerer du at betale to gange. Oplever du, at betalingen er gennemført to gange, skal du rette henvendelse til Færdselsstyrelsen. 

Fuldmagt giver fleksibilitet i bookingen

En fuldmagt giver mulighed for at en anden person kan bestille dine prøver. Der er to måder at oprette en fuldmagt på. Du kan selv give fuldmagten, eller den, der skal have fuldmagten, kan anmode om den.

Giv eller anmod om fuldmagt

Giv fuldmagt

Har du MitID, kan du selv oprette fuldmagten i Digital Fuldmagt. Den, du giver fuldmagt, modtager den i Digital Post og kan herefter bruge sit eget MitID til at booke prøver for dig.
Se mere om digital fuldmagt

Se en vejledningsvideo om, hvordan du giver fuldmagt

Accepter en fuldmagt 

Har du modtaget en anmodning om at om påtage dig en fuldmagt, har du et par step, du skal igennem. 
Se, hvordan du håndterer en anmodning

Se, vejledningsvideo over, hvordan du godkender en anmodning

Anmod om fuldmagt

Skal du som kørelærer booke prøver for en elev, kan du med MitID Erhverv anmode om fuldmagt i Digital Fuldmagt. Anmodningen sendes til godkendelse hos den elev, du skal booke for. Når fuldmagten er oprettet, kan du bruge dit MitID Erhverv til at booke prøver for eleven, du har fået fuldmagt fra. Se mere i vejledning

Processen er den samme, hvis du som privat person skal anmode en anden person om fuldmagt. Se, hvordan du anmoder om fuldmagt 

Hvis fuldmagten ikke kan godkendes digitalt

Hvis den, du skal booke for, ikke har MitID eller ikke kan godkende fuldmagten digitalt, kan anmodningen sendes som brev. Brevet skal underskrives, og alle sider skal sendes til borgerservice.
Er du fritaget for digital post, kan borgerservice også hjælpe med at give fuldmagt eller booke prøven. 
Se vejledning til Digital Fuldmagt i punkt 10

Bliv guidet frem til dit kørekort af Færdselsstyrelsen

Ung og på vej mod kørekortet? Bliv guidet gennem køreuddannelsen

Følg hele kørekortforløbet trin for trin i én guide. Find svar på dine spørgsmål, gå direkte til det, du selv skal gøre, og se, hvad der gælder særligt for dig.

Gå til kørekortguiden ”Tag kørekort. Sådan gør du”

Hold nemt styr på dine prøver med NemSMS

Tilmeld dig NemSMS og få besked, når din prøve nærmer sig. Så er det nemmere at huske prøven og være klar på dagen.

Er du allerede tilmeldt NemSMS, behøver du ikke gøre noget. Er du ikke tilmeldt, kan du gøre det på borger.dk under Digital Post → Menu → Notifikationer og NemSMS → NemSMS. Start her:

Tilmeld dig NemSMS

Øv dig før din digitale teoriprøve på Færdselsstyrelsens website

Bliv fortrolig med den digitale teoriprøve

Få indblik i teoriprøven gennem en onlinetest, inden du selv skal til prøve. Når du har set, hvad prøven består af, ved du bedre, hvad du kan forvente. Tag onlinetesten så mange gange, du vil.

Tag onlinetesten nu

Se video af den digitale teoriprøve hos Færdselsstyerslen

Bliv mere tryg før den analoge eller digitale teoriprøve med videoer

Kom godt fra start til din digitale eller analoge teoriprøve. Se prøveforløbet på skærmen, inden du selv skal til prøve. Videoen med den digitale prøve viser, hvad du skal igennem, og videoen med den analoge prøve viser, hvordan spørgsmålene stilles. Så er du bedre forberedt, når prøven begynder.

Se video over skærmen på den digitale prøve

Se video over spørgsmålene i den analoge prøve

Øv dig på opgaverne før din praktiske køreprøve hos Færdselsstyrelsen

Øv dig før din praktiske prøve og stå stærkere

Vær bedst muligt forberedt på din praktiske prøve. Som start på prøven får du tre opgaver, hvor du skal kontrollere dele af bilen, f.eks. bremser, lygter eller dæk. Når du har øvet opgaverne inden, ved du bedre, hvad der venter dig.

Gå til opgavekortene

Værd at vide før og under booking af prøver

Borgerservice frigiver dig til den rette prøvetype.

I din ansøgning har du blandt andet selv valgt, hvilken kategori, og hvilket sprog du ønsker til prøven. De valg har betydning for, hvilke prøver du bliver frigivet til og kan booke.

Når du har valgt prøvelokation i MinKøreprøve, kan du se de ledige prøvetider, der er på det valgte sted.

Der kan være perioder med stor efterspørgsel eller andre forhold, som betyder, at der ikke er ledige prøvetider på det valgte sted. Prøv en anden dato, eller se, om der er en ledig tid på et prøvested i nærheden.

Når du har afleveret din ansøgning, lægeattest og førstehjælpsbevis, vil du efter kommunens godkendelse heraf blive frigivet til at booke prøve.

Du skal være opmærksom på, at du skal have gennemført de nødvendige undervisningsmoduler for at kunne aflægge henholdsvis teoriprøve og praktisk prøve. Denne kontrol af gennemført undervisning vil ske, når du møder op til prøven.

Husk, at din kørelærer samtidig skal have underskrevet din modulplan, og din ansøgning (P23-blanketten).

Du kan som udgangspunkt frit vælge mellem en digital og en analog teoriprøve.
Bemærk dog, at den digitale teoriprøve kun kan tages på 16 prøvesteder i Danmark, mens den analoge prøve kan tages på resten af prøvestederne.

Se, hvor du kan booke prøverne 

Du kan tage den digitale teoriprøve flere steder rundt om i Danmark.

Se de digitale prøvesteder i Danmark

Nej. Den 1. oktober 2026 trådte nye regler i kraft, som betyder, at du skal indlevere kursusbevis for færdselsrelateret førstehjælp til Borgerservice, før de kan frigive dig til at booke prøver i MinKøreprøve.

Hvis du selv booker den praktiske prøve, har du ansvaret for, at en skolevogn/skolemotorcykel er til rådighed på prøvetidspunktet. Er skolevogn/skolemotorcykel ikke til rådighed, kan du ikke gå til prøven, og du mister dit prøvegebyr.

Du kan selv vælge, hvor du vil tage din teoriprøve. Vælger du en digital teoriprøve, kan du tage den på 16 prøvesteder i Danmark. Når du har valgt prøvested, får du vist de prøvetider, du kan booke på stedet.

Der er frit valg til prøvested for aflæggelse af den praktiske prøve. Du skal dog være opmærksom på, at du som ansøger selv er ansvarlig for at stille en skolevogn/skolemotorcykel til rådighed.

Gå til mulige prøvesteder

Du har allerede valgt sprog i din ansøgning. Når du booker, får du derfor kun vist de prøvesteder, hvor du kan tage prøven på det sprog, du har valgt. Mener du, at der er angivet et forkert prøvesprog, skal du kontakte Borgerservice i den kommune, hvor du har indgivet din ansøgning.

Du betaler et prøvegebyr, når du booker prøven. Du kan anvende betalingskort eller MobilePay.

Hvis du har givet en anden person eller virksomhed fuldmagt kan vedkommende betale for dig eller sende dig et betalingslink. Du skal herefter betale inden for 24 timer.

Du kan betale prøvegebyret med betalingskort eller MobilePay. Din fuldmagtshaver kan også sende et betalingslink til brug for din betaling.

Oplever du problemer med MinKøreprøve eller din bestilling af prøver, kan du kontakte Færdselsstyrelsens kundecenter på tlf. 72 21 88 60 i følgende tidsperioder:

  • Mandag – torsdag kl. 9.30 - 15.00 
  • Fredag kl. 9.30 - 14.00.

Du kan også finde hjælp i vejledningsvideoerne:

Gå til vejledningsvideoer

Har du ikke MitID eller er du fritaget for digital post, kan du få en anden person til at booke din prøve for dig. Du kan give fuldmagt til din kørelærer eller en anden person over 18 år, som derefter kan stå for booking af din prøve.

Du kan også få hjælp til fuldmagt eller booking hos Borgerservice i din kommune.

Borgerservice godkender dig til den prøve, du kan tage. Det sker, når Borgerservice har fået de nødvendige klarmeldinger i systemet, blandt andet om, at din lægeattest og dit førstehjælpsbevis er indleveret.

Når Borgerservice har godkendt dig til prøven, kan du booke den.

Book din prøve her

MinKøreprøve samler de handlinger, du har brug for omkring booking af dine prøver. Du kan finde ledige prøvetider, booke og betale for prøver samt se de prøver, du allerede har booket. Du kan også flytte eller aflyse en prøve.

MinKøreprøve er kun en platform til at bestille dine prøver. Du kan derfor ikke se andre informationer end dine prøvetider og steder.

Se videoer om booking i MinKøreprøve

Værd at vide, når din prøve er booket

Din prøve er booket, når den er betalt. Herefter kan du se den i MinKøreprøve. Du får også besked i Digital Post.

Log ind på MinKøreprøve med MitID. Her kan du se de prøver, du har booket.

Gå til mine prøver

For at kunne ændre prøvestedet, skal du først aflyse din nuværende prøve og derefter bestille en ny prøve på den nye lokation. 

Du skal betale et nyt prøvegebyr, hvis du flytter prøven senere end kl. 12.00 fem hverdage før prøven.

Flytter du prøven senest kl. 12.00 fem hverdage før, skal du ikke betale et nyt gebyr.

Vær opmærksom på, at du skal have en skolevogn/skolemotorcykel til rådighed på den nye prøvelokation.

Gå til mine prøver

Se video om ombooking af prøver

Log ind på MinKøreprøve med MitID, vælg ”Ombook”, og følg trinnene for at vælge en ny tid.

Se mine prøver

Se vejledningsvideo om ombooking

Log ind på MinKøreprøve med MitID, og find den prøve, du vil aflyse. Her kan du følge trinnene og aflyse din booking.

Vær opmærksom på, at du mister prøvegebyret, hvis du aflyser den senere end kl. 12 fem hverdage før prøvedatoen.

Se video om, hvordan du aflyser

Log ind og aflys din prøve her

En prøve kan aflyses indtil klokken 12:00, 5 hverdage før prøvetidspunktet. Aflyser du inden fristen, kan du booke en ny prøve uden at betale et nyt prøvegebyr.

Hvis du aflyser efter fristen, skal du betale et nyt prøvegebyr. 

Bliver du eller din kørelærer syg og derfor ikke kan møde til prøven, skal prøven aflyses hurtigst muligt på MinKøreprøve.dk. Du kan selv aflyse den, eller din fuldmagtshaver kan gøre det for dig.

En lægeerklæring giver mulighed for at få en ny prøve uden at betale et nyt prøvegebyr. Du afleverer lægeerklæringen til Borgerservice, som vurderer dokumentationen og herefter kan åbne for, at du kan booke en ny prøve uden at betale et nyt gebyr. Du skal selv betale for din lægeerklæring.

Se video over, hvordan du aflyser

Aflys din prøve

Har du brug for at aflyse din prøve, skal du være opmærksom på fristen. Aflys senest kl. 12.00 fem hverdage før prøven, hvis du vil undgå at betale et nyt prøvegebyr, når du booker igen.

Aflyser du efter fristen, skal du betale et nyt prøvegebyr for den nye prøve.

Du kan aflyse på MinKøreprøve.dk. Har du givet fuldmagt, kan din fuldmagtshaver også aflyse for dig.

Se video over, hvordan du aflyser

Aflys din prøve

Du kan aflyse din teoriprøve uden at betale et nyt prøvegebyr, hvis du gør det senest fem hverdage før prøven kl. 12.00.

Fristen er den samme, uanset om du selv, din kørelærer, en fuldmagtshaver eller Borgerservice har booket prøven.

Er fristen overskredet, skal du betale et nyt prøvegebyr for din teoriprøve.

Sådan aflyser du - se video

Aflys din teoriprøve

Du kan hurtigt bestille en ny teoriprøve og finde en ny tid, hvis du har aflyst din tidligere prøve rettidigt, eller hvis du ikke bestod. Det samme gælder, hvis Færdselsstyrelsen har aflyst prøven.

Bestil en ny prøve; Sådan gør du - se video

Bestil en ny prøve

Du kan booke en ny prøve med det samme i MinKøreprøve. Hvis dit prøveforløb er omfattet af en karensperiode, kan du kun vælge prøvetider, der ligger efter karensperiodens udløb.

Se video over, hvordan du booker en prøve

Book ny prøve

Består du ikke den praktiske køreprøve, skal du booke en ny prøve og betale et nyt prøvegebyr for hver praktiske prøve.

Du kan som udgangspunkt booke en ny prøve med det samme. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være undtagelser særligt for dit forløb, for eksempel, hvis du er førstegangserhverver til kategori B, kan du først aflægge ny praktisk prøve syv dage efter den seneste praktiske prøve.

Book ny prøve her

Består du ikke en prøve, skal du betale et nyt prøvegebyr. Det gælder også, hvis du eller din fuldmagtshaver f.eks. din kørelærer, aflyser efter fristen.

Du betaler samme prøvegebyr, hver gang du skal booke en ny prøve.

Aflyser Færdselsstyrelsen din prøve, skal du ikke betale et nyt prøvegebyr.

Gå til prislisten over prøvegebyr

Book ny prøv praktisk prøve

 

 

Værd at vide om fuldmagt, når du bestiller prøver

Du kan booke dine egne køreprøve i MinKøreprøve. Men hvis du ønsker, at en anden person eller virksomhed skal booke dine prøver for dig, kan du give en fuldmagt til, at vedkommende kan gøre det.

Se video over, hvordan du giver andre fuldmagt

Du skal benytte selvbetjeningsløsningen Digital Fuldmagt. Du tilgår løsningen og finder information samme sted.

Gå til information om fuldmagt og giv fuldmagt

Se video over, hvordan du du giver fuldmagt

 

Din fuldmagtshaver kan booke og betale for dine prøver samt ændre og aflyse prøver.

Hvis du giver en anden person eller virksomhed fuldmagt, kan vedkommende booke prøver og betale for dig. Din fuldmagtshaver kan også sende et betalingslink til dig, hvorefter du selv kan betale. Betalingslinket er gyldigt i 24 timer. Vær opmærksom på, at din prøve først endeligt er bekræftet, når du har betalt.

Sådan giver du fuldmagt - se video om emnet

Læs om og giv fuldmagt til andre

Ja. Du har fortsat mulighed for at logge ind i MinKøreprøve og bestille, ændre og aflyse din prøve, selvom du har givet fuldmagt til en anden. 

Har du givet fuldmagt, kan din fuldmagtshaver både booke, ændre og aflyse dine bookede prøver på dine vegne.

Du kan godt give fuldmagt til en anden, selvom du er under 18 år. Du kan dog først anvende Digital Fuldmagt-selvbetjening fra du er fyldt 15 år. 

Du kan give fuldmagt til en person over 18 år eller en virksomhed, som derefter kan booke prøver for dig.

Du kan give fuldmagt til booking af teoriprøver, praktiske prøver eller begge dele via Digital Fuldmagt.

Se vejledningsvideoer:

Sådan giver du andre fuldmagt

Sådan godkender du en anmodning om fuldmagt fra en køreelev

Giv eller anmod om fuldmagt

 

Du kan give fuldmagt på et hvilket som helst tidspunkt i dit forløb.

Giv andre fuldmagt

Du kan til enhver tid trække din fuldmagt tilbage via Digital Fuldmagt.

Er der allerede booket prøver med din fuldmagt, bliver de ikke aflyst, når du trækker fuldmagten tilbage.

Vær opmærksom på at der udveksles information mellem de to systemer hvert 15. minut. Der kan dermed gå op til 15 minutter, før en ændring i Digital Fuldmagt opdateres i MinKøreprøve.

Træk fuldmagt tilbage

Værd at vide i forbindelse med din teoriprøve og praktisk prøve

Du kan læse om, hvad du skal medbringe til din teoriprøve.

Det skal du medbringe til teoriprøven 

For at bestå teoriprøven må du højst have fem fejl, når du tager kørekort til lille knallert (LK), stor knallert (AM), motorcykel (A1, A2 og A), almindelig bil (B), lastbil (C1 og C) og  bus (D1 og D).

Tager du teoriprøven til kategori C1/E, C/E, D1/E, D/E eller kombinationen bus- og erhvervskørekort (EP-D) eller til erhvervskørekort, må du højst have tre fejl for at bestå.

Får du et større antal fejl end det tilladte, er prøven ikke bestået, og du skal tage en ny teoriprøve.

Der er ingen karensperiode, hvis du ikke består teoriprøven. Det betyder, at du kan booke en ny teoriprøve med det samme og fortsætte dit prøveforløb.

Når du booker en ny teoriprøve, skal du betale et nyt prøvegebyr.

Book prøve

Når du har bestået teoriprøven, har du 18 måneder til at bestå den praktiske køreprøve. Hvis du ikke har bestået den praktiske prøve inden de 18 måneder, skal du bestå en ny teoriprøve og betale et nyt prøvegebyr, før du kan fortsætte.

Efter en aflysning eller en prøve, du ikke har bestået, kan du booke en ny teoriprøve med det samme. Det samme gælder, hvis Færdselsstyrelsen har aflyst prøven.

Book ny prøve

Du må som udgangspunkt gerne have din kørelærer med til den praktiske køreprøve, hvis det gør dig mere tryg. Din kørelærer er med som støtte, men deltager ikke i prøven eller vurderingen af din kørsel. Den prøvesagkyndige har ret til at afvise din kørelærers deltagelse, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Du skal være opmærksom på, at du som ansøger selv har ansvar for at stille en skolevogn/skolemotorcykel til rådighed ved prøven.

Du kan læse om, hvad du ellers skal medbringe til din praktiske prøve her:

Det skal du medbringe til din praktiske prøve 

Hvis du selv booker den praktiske prøve, har du ansvaret for, at en skolevogn/skolemotorcykel er til rådighed på prøvetidspunktet. Er skolevogn/skolemotorcykel ikke til rådighed, kan du ikke gå til prøven, og du mister dit prøvegebyr.

Du kan blive afvist, før den praktiske køreprøve går i gang. Det kan ske, hvis:

  • du selv har booket prøven, men ikke har sørget for, at en skolevogn/skolemotorcykel er klar, 
  • du møder op med en privat bil, som ikke er en skolevogn/skolemotorcykel, 
  • du mangler billed-ID, din udfyldte ansøgning eller din godkendte lektions- eller modulplan, 
  • du ikke medbringer nuværende kørekort, f.eks. knallertkørekort, 
  • dine dokumenter ikke er udfyldt korrekt. 

Bliver du afvist, skal du booke en ny praktisk køreprøve og betale et nyt prøvegebyr.