Sådan deler du et Dropbox Paper-dokument
Opdateret Oct 30, 2025
In this article
Oplysningerne i denne artikel gælder for alle Dropbox-brugere.
Du kan dele Dropbox Paper-dokumenter med andre på to forskellige måder: Med knappen Inviter øverst i dokumentet eller ved at sende et link til dokumentet.
Sådan finder du ud af, hvilken udgave af Dropbox Paper du bruger
- Log på dropbox.com.
- Klik på Ny ud for søgefeltet.
- Peg på Dokument.
- Hvis du ikke kan se Dropbox Paper-dokument på listen over dokumenttyper, bruger du den gamle udgave.
- Hvis du kan se Dropbox Paper-dokument på listen over dokumenttyper, bruger du den nye udgave.
Sådan deler du et Dropbox Paper-dokument i den nye udgaven
Hvis du bruger den nye udgave af Dropbox Paper, kan dine Paper-dokumenter deles på samme måde som almindelige filer i Dropbox, f.eks. via e-mail eller via et link.
Sådan deler du et Dropbox Paper-dokument i den gamle udgave
- Åbn det Paper-dokument, du vil dele.
- Klik på den blå knap Inviter øverst i dokumentet.
- Skriv e-mailadressen til den eller de personer, du vil dele med. Du kan eventuelt skrive en besked.
- Klik på Kan redigere for at vælge de adgangstilladelser, de inviterede skal have:
- Kan kommentere giver andre mulighed for at skrive kommentarer til dit indhold.
- Kan redigere giver andre adgang til at tilføje oplysninger i, redigere og slette dit indhold og til at invitere andre til dokumentet.
- Klik på Send.
Som standard kan den, der har det link, du deler, redigere din fil.
- Åbn det Paper-dokument, du vil dele.
- Klik på knappen Kopiér link (kædeikonet) øverst i dokumentet.
- Indsæt linket i en e-mail, en chatbesked eller en tekst.