Landbrug & Fødevarer

Sofie Biltoft-Riis kender øjeblikket.   Først bliver der stille, mens indtrykkene bliver bearbejdet.   Og så, efter en nærmest larmende stilhed, lyder det fra kokkene:   “Wow. Det smager virkelig godt, det her.”   For direktøren i Arla Unika er det præcis dér, arbejdet giver mening.   "Arla Unika blev jo skabt med en mission om at tage mejeri til nye højder. Og det er en mission, jeg brænder meget for. Jeg synes, det er motiverende at vise, at vi i Danmark kan lave råvarer i den absolutte topklasse."   Sofie er vokset op på Mors, hvor landbruget aldrig var langt væk. Som ung voksen fik hun øjnene op for de minder, som gode råvarer kan være med til at skabe.    I dag arbejder hun for, at danske mejeriprodukter kan være med på det højeste gastronomiske niveau. Et arbejde, der begynder allerede i marken.   “Hvis du vil have den ypperste kvalitet på tallerkenen, bliver der nødt til at være kvalitet i hver evig eneste led,” siger hun.   Derfor handler fortællingen om Arla Unika også om dygtige landmænd, stærke håndværkstraditioner og den viden, teknologi og innovation, der kendetegner dansk fødevareproduktion.   For ifølge Sofie kan Danmark noget særligt: Vi kan tage naturens ressourcer og kombinere dem med faglighed, omtanke og moderne viden, så råvarer bliver løftet til et niveau, hvor de kan indgå i gastronomi i verdensklasse.   Den 1. juni bliver der uddelt Michelin-stjerner i Danmark. Her vil kokkene og restauranterne naturligt være i centrum.   Men bag de store madoplevelser står også landmændene, mejeristerne og fødevareproducenterne, der hver dag insisterer på kvalitet i hvert eneste led.

Mød Ditte.   Hun og hendes mand er blandt de landmænd, der allerede har meldt jord ind til omlægning.   Men lige nu venter de på vigtige afklaringer. For centrale dele af den kommende kvælstofregulering er stadig ikke på plads   Og når tidsfristerne nærmer sig, kan det få store konsekvenser for landmænd, der allerede er i gang med at forene en stærk produktion med klima, natur og miljø.   Det handler ikke om at udskyde handling. Det handler om at gøre handling mulig, så vi kan komme i mål med den grønne trepart. 

Når forbrugerne lægger kød i indkøbskurven, er det først og fremmest prisen, der fylder. 43 % svarer, at det var vigtigt for dem, at kødet var billigt. Det viser en analyse fra november 2025, hvor Landbrug & Fødevarer har spurgt 2.000 forbrugere, hvad de havde med i overvejelserne, da de valgte kød. Smag kommer også højt på listen med 36 %, mens kun 20 % lagde vægt på, at kødet var dansk produceret. Dyrevelfærd er ifølge undersøgelsen langt nede på listen, når forbrugeren vælger, hvilket kød der skal købes ind.

Der er forandring på vej i landskabet. Rekordmange lodsejere har søgt om at etablere et minivådområde. Hele 532 ansøgninger er landet hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. En af dem, der allerede har anlagt et minivådområde på sin bedrift, er landmand Peter Rostgård. ”Det gav bare god mening for os,” fortæller Peter. ”Når man kan gøre en indsats, så skal man også gøre det”. Minivådområdet blev færdiganlagt i januar 2026. Det krævede en del kræfter at finde den helt rigtige placering, hvor forholdene var optimale, men det lykkedes – og endda en placering, der også naturligt matcher godt med omgivelserne: ”Vi har også fundet en placering, der falder flot ind i naturen. Jeg har altid ment, at vi har vores natur til låns, så det er vigtigt for mig at gøre mit for de kommende generationer”. 

Jeg synes, det er bekymrende, at gødningen i øjeblikket er under pres fra flere sider. Uden gødning ingen høst, og uden høst ingen fødevareforsyningssikkerhed. Det er den virkelighed, vi står i. Gødning er plantens næring og fundamentet under hele vores fødevareproduktion. Fra frugt og grønt til brød, mejeriprodukter og kød. En betydelig del af verdens gødningsproduktion er knyttet til Mellemøsten, hvor transporten blandt andet går gennem Hormuz-strædet. Samtidig er naturgas en uundværlig indsatsfaktor i produktionen af kunstgødning, og også gasproduktionen er koncentreret i samme region. Det skaber et markant pres på markedet. Priserne på både gødning og gas er steget kraftigt, og der er ikke udsigt til en hurtig normalisering. Konsekvenserne er tydelige og tosidede. I den vestlige verden vil vi opleve højere fødevarepriser og øget pres på husholdningernes økonomi. På længere sigt, hvis situationen trækker ud, kan det få langt mere alvorlige følger globalt, med risiko for svækket adgang til fødevarer i særligt Afrika, Mellemøsten og dele af Asien. I værste fald kan det udvikle sig til egentlige humanitære kriser. Kunstgødning er i dag en forudsætning for at brødføde 40–50 % af verdens befolkning. Det er ikke noget, man uden videre kan skrue ned for, uden at det får globale konsekvenser. Herhjemme ser vi ikke akut fysisk mangel, men vi er en del af et globalt marked. Derfor vil stigende priser på landbrugsråvarer også kunne mærkes i Danmark. Knaphed kan ikke udelukkes på, hvis situationen fastlåses. Situationen understreger, hvor tæt forbundet fødevareproduktion, energi og geopolitik er og hvor vigtigt det er, at vi arbejder for en robust fødevareforsyning. /Martin Kristian Brauer, Direktør for Samfundsøkonomi & Erhverv, Landbrug & Fødevarer

Året er 1874. Mejeriproduktionen er i vækst, men den er også usikker. Når mælk skal blive til ost, afhænger resultatet i høj grad af erfaring og af forhold, man ikke fuldt ud forstår.   Christian Hansen er egentlig uddannet apoteker, men i øjeblikket arbejder han med løbe. Et enzym kaldet Chymosin, der findes i kalvemaver, og som får mælk til at størkne. Løbe er et velkendt stof, der har været anvendt i mange år, men det er svært at bruge. Nogle gange virker det og andre gange gør det ikke.   Fra sit laboratorium begynder Christian Hansen at undersøge, hvordan løbe kan fremstilles og anvendes mere stabilt. I 1874 grundlægger han sin virksomhed Chr. Hansen i København, og herfra producerer han standardiseret løbe til mejerier.   Det ændrer vilkårene.   Nu kan man lave ost med ensartet kvalitet hver eneste gang. Grundlaget for en mere effektiv mejeriproduktion er lagt.   Efterspørgslen vokser, og produkterne finder vej til mejerier uden for Danmark. Senere følger bakteriekulturer, som gør det muligt at styre fermenteringsprocesser mere præcist.   Det er sådan, fundamentet bliver lagt til en virksomhed, der siden udvikler sig til en global leverandør af ingredienser til fødevareproduktion. I dag kendes virksomheden som Novonesis.   Alt sammen takket være en dansk apoteker.

I den sprøde forårsjord begynder en ny sæson for landets kartoffelavlere. En af dem er Kristian fra Bording. Selvom han har været i branchen i over 25 år, er det stadig noget særligt, når en ny sæson går i gang. Foruden sit daglige arbejde som kartoffelavler, er han også bestyrelsesformand for andelsselskabet KMC. Nu venter en vækstsæson i marken, hvor kartoflerne skal gro, før de til efteråret leveres til den lokale kartoffelmelsfabrik, AKK. Herfra bliver de forædlet videre hos KMC. De kartofler, Kristian lægger nu, ender som ingredienser i en lang række fødevarer, hvor det vegetabilske protein og stivelse fra kartoflerne gør stor nytte og skaber sunde fødevarer. Det er ikke kun os selv i Danmark, der får gavn af produkterne – KMC eksporterer nemlig til over 90 lande.

Mød Henrik og Jakob, der er i gang med et generationsskifte 👨🌾 For far og søn har det været helt naturligt at gennemgå et generationsskifte, hvor Jakob i dag ejer halvdelen af bedriften. Samtidig er Henrik stadig med som sparringspartner og mentor, og det er noget, Jakob sætter stor pris på. ”Jeg er glad for, at han stadig er med på sidelinjen, og at vi kan spille hinanden gode i forhold til den daglige gang på gården,” fortæller Jakob.

Landbruget gør mere end at producere fødevarer. Hos Anne Marie og Jacob er det blevet en naturlig del af hverdagen at åbne dørene for mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet – og give dem en ny start. I samarbejde med de lokale kommuner har de skabt et forløb, hvor arbejdet på gården ved Holstebro bliver en vej tilbage til fællesskab, ansvar og tro på egne evner. Og det gør en forskel. De seneste seks år har Anne Marie og Jacob hjulpet mere end 10 personer i gang. Flere er siden kommet videre i job andre steder.

Efter en valgkamp, hvor vores erhverv blev et af de helt store temaer, er det vigtigt at træde et skridt tilbage og huske på, hvordan virkeligheden også ser ud. En stor tak til jer, der har kastet jer ind i debatten. Til jer, der har stillet op i medierne. Jer, der har lavet indhold på sociale medier med perspektiver fra hverdagen. Og til jer, der bliver ved med at insistere på, at åbenhed og ordentlighed stadig er vejen frem i erhvervet. Citaterne på billedet stammer fra lærere, der for nyligt har været på skolebesøg hos en af vores 300 skoleværter og fra nogle af de 94.989 besøgende, der deltog i sidste års Åbent Landbrug.